Vores metoder

TEACCH (Treatment and Education of Autistic and related Communication handicapped Children)

TEACCH har sit udspring i den kognitive psykologi og et humanistisk menneskesyn. Det handler om at respektere mennesket med autismes måde at være på og altså ikke at stræbe efter det “normale”. I pædagogikken benytter man alternative kommunikations- og forståelsesfremmende strategier som visualisering og konkretisering, og undervisningsmiljøet skal tilpasses systematisk i forhold til tid, rum og indhold. Metoden blev skabt på Department of Psychiatry of the School of Medicine ved University of North Carolina i USA i starten af 70’erne. Her begyndte det som et børneforskningsprojekt, der i dag er udviklet til et helt program for børn og voksne med ASF. Det primære mål for TEACCH-programmet er at hjælpe med til at leve eller arbejde mere effektivt hjemme, i skolen og i samfundet.

PECS (Picture Exchange Communication System)

PECS er et visuelt kommunikationssystem, der bygger på udveksling af billeder, fotografier, stregtegninger osv. for at opnå ønskede mål og opfylde forskellige behov. Det er yderst vigtigt for en værdig dagligdag, at det enkelte menneske med autisme opnår færdigheder inden for visuel kommunikation. PECS er en vigtig del af arbejdet med vores målgruppe, da social kommunikation som oftest er en yderst vanskeligt og sårbart for mennesker med autisme. Det er vigtigt, at vi skaber nogle rammer, som gør at den enkelte kan opnå medbestemmelse.

KAT-Kassen (Kognitiv Affektiv Træning)

Mennesker med autismes kommunikation kan lettes væsentligt ved at bruge den såkaldte KAT-kasse. KAT står for Kognitiv Affektiv Træning. Det kognitive dækker over de processer, som omhandler tanker, indtryk, opfattelser, holdninger og erkendelser, der karakteriserer menneskers bevidste og ubevidste tankevirksomhed. Det affektive dækker over de processer, som omhandler følelser, indre og ydre sanser, intuition og kropsbevidsthed, der karakteriserer menneskers følelsesmæssige processer. KAT-kassen kan bruges som et samtaleredskab, der støtter dialog om de tanker og følelser, der nogle gange kan være svære at få styr på.
Et KAT-element er en enkel figur, som er skabt til at være et stærkt visuelt symbol, der kan animere samtalens struktur og være en agent, som mennesker med autisme kan udtrykke deres tanker og følelser igennem. Der kan skrives på elementerne med boardmarker tuscher, som kan viskes ud igen efter behov. Efter hver samtale kan elementet kopieres med brugerens påskrevne tanker og følelser, som på den måde kan huskes og eventuelt anvendes til næste samtale.

Registreringsskemaer

Vi benytter os af registreringsskemaer til at vurdere den enkelte i forskellige situationer. Dette kan være registrering af søvn, problemskabende adfærd, gennemførelse eller manglende gennemførelse af en aktivitet m.m. Disse registreringer er med til at højne vores pædagogiske indsats. Ved brug af registreringsskemaer oplever vi, at vi har en bedre mulighed for at definere, hvilken en strategi vi skal anvende over for den enkelte.

Sociale historier

Sociale historier er individuelt baseret og bruges både i hjemmet og sammen med undervisningen. Sociale historier bruges til at lære et menneske med autisme at navigere i forhold til forskellige sociale situationer. Metoden bruges til både børn og voksne, som har talesprog, og som kan læse nemme tekster. En social historie er en lille fortælling om en social situation, som barnet eller den voksne med autisme kan have svært ved. Det kan for eksempel være at børste tænder, at acceptere en ny medarbejder eller at gå i seng om aftenen. Den sociale historie fortæller, hvad der skal ske i en bestemt social situation, og hvorfor det sker. Historien er fortalt fra mennesket med autismes synsvinkel, og sværhedsgraden indrettes efter den enkelte. Historien læses højt, eller læses af mennesket med autisme selv, indtil denne har tillært sig de færdigheder, historien beskriver.