Mad & spiseforhold

Der er frugt og grønt til alle måltider. I det omfang vi kan, supplerer vi beboernes kost med madvarer, vi selv producerer jvf. ”fra jord til bord princippet”. Eksempler her på kan være æg fra vores høns, grøntsager fra urtehaven, frugt og bær fra plantagen.

Her ud over forsøger vi i størst muligt omfang at anvende økologiske råvarer i madlavningen. Måltiderne har tit stor betydning for vores målgruppe. De sanser måltiderne ud fra konsistensen, dufte og smagsindtryk. Ofte rangordner disse mennesker også maden ved at skille den i eksempelvis: kød, pasta/ris/kartofler og grønt og spiser det de kan lide først.

Vi ser det derfor som en vigtig opgave at finde på måltider, som er sunde og som beboerne samtidig finder nydelse ved at spise. Vi arbejder med at få beboerne til at indgå i madlavningen.

Vi lægger vægt på, at der bliver afholdt pædagogiske måltider. Dvs. at vi tilstræber, at der er gode rammer for måltidet. Tv’et er slukket, man sidder på sin stol og spiser. Der kan være kommunikation under måltidet. Vi tilstræber, at der er fællesspisning i forbindelse med køkkenarealet, og at der er mulighed for at spise i egen lejlighed.

Der er en kostansvarlig på Bostedet Brændtvad, hvis opgave er at finde sunde retter efter sundhedsstyrelsens anbefalinger. Samtidig med at der tages højde for at retterne er velegnede til at inddrage beboerne i madlavningen.